Skip to content
Audience listening

SUCCEED ABROAD 2023

30-03-23
HUONE, Copenhagen, Denmark
Speaker presenting at Succeed Abroad

FOR DIG MED AMBITIONER OM AT ØGE DIT ONLINE SALG I UDLANDET ELLER LANCERE PÅ NYE MARKEDER

Vi byder velkommen til en dag fyldt med inspiration, sparring og dialog om international vækst og lancering på nye markeder. Det sker, når vi slår dørene op for dette års udgave af Succeed Abroad i København d. 30. marts 2023.

DERFOR SKAL DU DELTAGE

På scenen kan du møde nogle af Nordens førende e-handlere, som deler ud af deres erfaringer med international lancering og vækst. Du får også mulighed for at deltage i markedsspecifikke rundbordssamtaler, som vil give dig indsigt i lokale best practises på tværs af nye markeder samt skabe et netværk med andre e-handlere, som ligeledes går med vækst-tanker.

MØD DETTE ÅRS TALERE

Vi i har inviteret dygtige og inspirerende e-handlere til at dele ud af deres erfaringer. Både af dem der giver resultater og af dem man bliver klogere af. I år kan du bl.a. møde:

Torben Kulmbak CEO, Zerv

Zerv har siden investeringen fra Løvens Hule accelereret deres vækst og driver nu webshops i ni lande. Mød Torben på scenen, når han fortæller om de seneste års vækst af forretningen.

Malene Svendsen Head of Ecommerce, Markberg

Markberg designer bl.a. tasker, punge og handsker med fokus på kvalitet og bæredygtighed. Brandet sælger i dag i fire forskellige lande og der ligger vigtige erfaringer bag de første år i udlandet.

Sofie Okstad Marketing Manager, Gents

Den svenske virksomhed Gents, er aktive i fem lande. Sofie vil på engelsk dele sit syn på, hvordan man driver en international webshop med bl.a. Danmark som marked.

Mads Saabye Jørgensen CEO for Andlight

Mads har sammen med sit team opbygget en imponerende virksomhed, der i dag sælger i 14 lande. Kronen på værket var et salg til Royal Design Group, men Mads er fortsat i spidsen for virksomheden.

Ebbe Maretty Sønderup CEO for Apuls

Apuls markedsfører og sælger trænings- og fitnessudstyr i en række lande i Europa. Apuls har lært meget, så gør dig klar til en ærlig historie, for som de selv udtrykker det:"I forhold til international ekspansion så har vi dummet os så mange gange på området, at vi har noget at fortælle". 

Ann & Jane Chief 1 & 2, Legeakademiet

"Legetøj der gør børn klogere" lød opskriften tilbage i 2005, da Ann og Jane åbnede Legeakademiet. I dag sælger Legeakademiet til 8 lande udenfor Danmark og på Succeed Abroad kommer de til at dele erfaringer fra deres 17 år i branchen.

Max Riis Christensen CEO for MakesYouLocal

Max vil fortælle, hvordan ny teknologi kan nedbringe mange af de omkostninger, der tidligere har gjort det svært at vinde profitable kunder i udlandet.

KOM HJEM MED KONKRET INDSIGT I NYE MARKEDER

I løbet af dagen afholdes rundbordssamtaler om nogle af de vigtigste markeder i Europa, herunder Storbritannien, Tyskland, Holland, Polen, Norge og Sverige. Overvejer du at lancere i et af disse markeder, vil du kunne tage konkret viden med dig hjem og starte din vækstrejse allerede nu.

Rundbordssamtalerne vil tage udgangspunkt i en kort introduktion til et specifikt marked, forberedt af vores lokale e-commerce specialister, og vil inkludere både tips og tricks i forbindelse med lancering og introduktion til efterfølgende vækstmuligheder. Du får derudover rig mulighed for at gå i dialog med vores specialister samt de øvrige deltagere.

People discussing at Succeed Abroad

 

Vores lokale e-commerce specialister deltager på dagen:

 

Olga Poland
Maria Norway
Lois the United Kingdom
Amar Norway
Emma Sweden
Sam the Netherlands
Anna Germany

Professionelt netværk

I løbet af dagen vil der også være tid til at møde andre e-handlere og brands, der allerede opererer internationalt. Her er plads til at dele dine egne erfaringer og lære af andres succeser og udfordringer. 

Nedenfor kan du se billeder fra vores event i Stockholm i 2022, hvor mere end 100 e-handlere mødtes og udvekslede erfaringer. 

 

Succeed Abroad networking

TILMELDING

Tilmeld dig arrangementet ved at udfylde formularen nedenfor. Kort efter sender vi en faktura med beløbet. Din tilmelding er bindende.

Pris: 995 kr.

For medlemmer af Dansk Erhverv samt DM&T er billetprisen
500 kr. For leverandører til branchen er prisen
2995 kr. (prisen er inkl. morgenmad, frokost og kaffe).

Hvor: HUONE i København
Amager Strandvej 390
2770 Kastrup

Morgenmad og registrering 8:30
Eventet starter kl. 9:00 og slutter kl. 16:00

PARTNERE

VÆRT