Drift

For at få succes i et nyt land er det afgørende, at de kunder man tiltrækker får en god oplevelse, spreder det gode rygte og kommer tilbage næste gang de skal købe lignende produkter. Det handler om at finde enkle effektive løsninger på kundernes problemer og sikre at de er tilfredse, når dialogen afsluttes. Vi har gode værktøjer, masser af erfaring og dygtige medarbejdere til at hjælpe med denne del.

Kundeservice

Vælger du at outsource kundeserviceopgaven til MakesYouLocal, får du et team af dygtige og erfarne kundeservicemedarbejdere til at tage sig af dine kunder, på deres lokale sprog.
Vi lægger vægt på en grundig introduktion til din shop og dine produkter, så vi kender processer og produkter godt. Vi har fokus på at kunne svare hurtigt og rigtigt, når dine kunder henvender sig, så du oplever en effektiv og økonomisk fornuftig løsning, uden unødvendige mails og opkald.

Sådan vil MakesYouLocal gerne starte kundeservice op:

  • Vi afholder et indledende møde, hvor vi afklarer tekniske og praktiske forhold
  • Vi sikrer et lokalt telefonnummer og at dine kunders ordrer er synlige i vores kundeservice system
  • Der afholdes produkttræning og gennemgang af processer
  • Websitet opdateres med nye kontaktinformationer og processer justeres
  • Kundeservice overtages af MakesYouLocal’s team
  • Statusmøde efter ca. en måned, med fokus på optimering af processer og samarbejde
  • Løbende dialog med dit team omkring komplicerede sager

 

 

Returhåndtering

Returhåndtering kan være et helt afgørende konkurrenceparameter, når du sælger i udlandet. Dine nye kunder vil vurdere dine returvilkår op mod lokale konkurrenter på pris og enkelthed.
Den returløsning der tilbydes af den distributør du bruger til at sende ordrerne ud, er ikke altid hurtig og effektiv nok den anden vej. I de tilfælde kan den returservice MakesYouLocal tilbyder, være et godt alternativ.

Sådan foregår det:

  • Du tilføjer vores lokale adresse som din returadresse på website og returseddel
  • Vi modtager dine returpakker, åbner dem og tjekker, at alt er som beskrevet på retursedlen
  • Vi skriver eventuelle kommentarer på retursedlen, og deler informationen med den som står for selve registreringen.
  • Vi opbevarer dine returvarer på vores lager, indtil du ønsker at få dem retur
  • De helt specifikke procedurer kan tilpasses efter behov

 

 

Shop management

Når man skal drive en webshop i et nyt land, er der behov for en løbende vedligeholdelse af shoppen. Forsiden skal opdateres, der skal laves nyhedsbreve og shoppens funktionalitet og usability skal følges.
Det er ikke et fuldtidsjob, men et job der kræver en person, der er opvokset i landet, har sproget som sit modersmål og samtidig ved en masse om e-handel.

Når du køber Shop Management hos MakesYouLocal, får du tilknyttet en shop manager, der har netop disse forudsætninger. Han eller hun bliver din løbende sparringspartner og den person som primært løser opgaverne, når der skal laves mindre tilpasninger, oversættelser, tests og reviews.
Din aftale tilpasses individuelt ud fra dit behov og afregnes efter forbrugt tid eller på baggrund af et fast budget, der aftales inden.